Hej alle !
Så blev det tid til nyheder
fra Bahrain. Det er længe siden, og der er da også sket en del
siden sidst, men der er også mange underlige ting som pludselig
bliver til hverdag og som derfor ikke er noget at "skrive hjem om"
mere.
Tilbage i slutningen af april
havde vi besøg af Kaj og Kirsten. Vi snakker stadigt om hvor
uvirkeligt det føltes da de slentrede ind i lufthavnens
ankomsthal, efter at vi ikke havde set nogen vi rigtig kendte i 4
måneder... Det blev en rigtig god uge. Gæsterne fik set det meste
af Bahrain og vi fik forklaret, hvordan det hele fungerer hernede.
Vi bilder os ind at de var lidt mere beroliget over vores
situation da de tog hjem, end da de kom... De fik da set at vi
faktisk lever i et rimeligt afslappet og nogenlunde civiliseret
samfund. Tak for besøget!
Livet gik tilbage til normal
arbejdsgang igen. Vi havde i foråret bestemt os for at tage en uge
til Danmark og England i starten af Juni, så der var igen noget at
se frem til. Vi havde en fremragende ferie. Der var meget vi
skulle nå og det vil føre alt for vidt at komme ind på det hele
her. Vi nåede det hele, og vi kunne ikke have ønsket os en bedre
ferie!
Batelco-butikkerne var
efterhånden ved at være færdige, så Peters jobsituation begyndte
at stå lidt hen i det uvisse. Da vi kom tilbage fra ferie
havde Peter desværre stort set ingenting at tage sig til på
arbejde, og det kunne kun gå én vej - det blev til et "spark" fra
den 10. juni. Ærgerlige når det rent faktisk var et sjovt og
spændende job.
Heldigvis var der igen besøg
forude. Lisbeth, Maria og Jan havde bestemt sig for at bruge årets
sommerferie under solen i Bahrain. (Vi giver i øvrigt 100%
solgaranti i HELE sommerhalvåret...) Den 26. juni var der
modtagelse i lufthavnen, igen en ret sjov oplevelse at se tre, for
os, meget let genkendelige danske turister slentre ind i
ankomsthallen mellem indere, arabere, fillipinere o.s.v.
Det blev 14 rigtig gode dage.
Stine passede sit arbejde om dagen hos Cowi, og Peter var den
lokale tur-guide imens. Maria har efterfølgende sendt os en lille
oversigt over, hvad vi nåede på de 2 uger, og det er ikke småting.
Faktisk tror vi at vi fik set mere af Bahrain på 2 uger, end vi
har set på det halve år vi har arbejdet her! Vi har efterhånden
fået lidt erfaring med stofbutikkerne og skrædderne hernede, så
det blev der gjort flittigt brug af. Manama Souq (markedet) fik vi
lært at kende fra ende til anden. Alle fik testet deres
forhandlingstalenter. Jan fik også lært at man ikke skal give hånd
til alle de flinke handelsfolk i gaderne, når de rækker hånden
frem. Hvis man gør det, og går videre uden at besøge deres butik
har man nemlig kun én arm tilbage!
Besøget fra nord faldt i en
varm tid, men vejret syntes ikke at give anledning til problemer
for de tre vikinger, som jo ellers ikke havde haft de store
muligheder for tilvænning til varmt sommervejr hjemmefra. Poolen
og solbadning blev et fast programpunkt trods temperaturer i
solen, som slog alle tidligere rekorder. Selvfølgelig skulle der
også bades i Gulfen. Vi kørte et par gange til stranden nede syd
på. Det bliver meget hurtigt for varmt at ligge i solen på
stranden, men til gengæld har vandet en temperatur, så man kan
bade og snorkle så længe man har lyst.
Et af feriens store
højdepunkter var en sejltur ud og se efter delfiner. Vi har
efterhånden været her så længe, at vi godt ved at man ikke må have
for store forventninger til nogen form for forlystelser hernede,
så vi havde på forhånd dæmpet forventningen om at se delfiner til
et absolut minimum. For en gangs skyld skulle det vise sig, at
vores bange anelser blev gjort alvorligt til skamme. Vi sejlede ud
i et kvarters tid og lå derefter helt stille på vandet og
spejdede. Der gik ikke et minut inden vi så den første delfin. På
et tidspunkt svømmede der 7-8 delfiner rundt i nærheden af båden.
Vi var alle i vandet og svømmede rundt og kiggede på dem. Det var
bestemt en tur der tåler gentagelse.
14 dage går hurtigt, og snart
gik det hjemad for vikingerne, der i mellemtiden havde fået en pæn
solbrun farve, så de ikke skilte sig så voldsomt ud i lufthavnen
mere. Tak for besøget - vi glæder os til at se billeder.
Søgning efter arbejde til
Peter kunne fortsætte. Cowi havde længe været på banen med et
tilbud om at han kunne blive plads-ingeniør på renoveringen af
Gulf International Bank (GIB) - hvis altså Cowi fik arbejdet....
og her i "de tomme løfters land" er det langtfra lig med et
konkret job-tilbud. Det endte da også med at Craig ringede og
deprimeret fortalte, at Cowi desværre ikke havde fået
tilsyns-jobbet. Peter vidste at hans gamle firma Projects havde
skrevet kontrakt direkte med banken, og svarede til Craig "Tak
fordi du ringede, så kører jeg ud og ser om jeg kan få mit gamle
job igen". Mindre end en halv time senere ringede han igen og
sagde at Peter endelig ikke måtte lave aftale med nogen
andre endnu. Yderligere en times tid senere ringede han igen og
sagde at Peter kunne starte hos Cowi to dage senere. Sådan
går livet sin gang i Bahrain.
I forløbne uge er Peter så
blevet projektansat hos Cowi til bankrenovering. Eneste problem
nu, er at det er en temmelig stor bank på 9 etager, som langt
fra kan renoveres færdig inden jul. Det giver os i princippet
mulighed for at blive i Bahrain så længe vi har lyst - og hvor
længe er det så? Svaret ind til videre: VI VED DET IKKE! (der er
mange ting der skal undersøges inden der kan svares endeligt på
det spørgsmål, beslutningen tages først i efteråret). Foreløbigt
glæder vi os bare over at vi begge har arbejde igen.
Sommerferien nærmer sig, og vi
har stadig en del ting, der skal ordnes inden vi er klar til den.
Vi glæder os meget til tre ugers ferie.
Vi lander i Billund den 11.
august - så vi ses snart!
Hjemmesiden er opdateret med
billeder fra de sidste par måneder i Bahrain, se dem på
www.shpr.dk
Med venlig hilsen
Stine og Peter
